Ferieparadiset Thailand er for mange en næsten uopnåelig drøm, der udskydes år efter år på grund af et stramt feriebudget. En kvalitetsrejse til Thailand i højsæsonen løber nemlig let op i 12–20.000 kr. pr. person, men her har du en mulighed, som jeg håber kan gøre din drøm til virkelighed: 8 dage på øen Koh Lanta uden for Krabi på et dejligt beach ressort og med fly fra København til kun kr. 3.968. Vil du hellere af sted i 15 dage koster det kr. 1.311 ekstra, i alt kr. 5.279. Det er mindre, end du normalt skal betale i den regnfulde lavsæson fra april til oktober – og langt, langt under, hvad du normalt skal betale i højsæsonen, der starter 1. november.
Du skal dog ikke vente ret længe, idet så billige flybilletter erfaringsmæssigt hurtigt bliver udsolgt.
Krabi-regionen anses af mange for Thailands smukkeste med bjergtagende smukke strande og en eksotisk skærgård med høje, frodige klipper. Du kan nemt udforske området på egen hånd. Du tager bare afsted med en af de mange longtailbåde om morgenen og i løbet af ca. 20 minutter er du på en næsten mennesketom paradisstrand med palmer og blændende hvidt sand.
Turen starter i København 9. november, hvor du flyver med Norwegian til Bangkok (direkte fly, flyvetid 11 timer) og videre til Krabi, hvor I tager en mini van til hotellet. Good Days Lanta Beach Resort er et familievenligt 3½-stjernet beach front resort og ligger på Phra-Ae stranden (Long Beach), der med sine 5 km med hvidt sand og krystalklart vand er den største og mest berømte strand på øen.
Der findes masser af andre muligheder tæt på Krabi, f. eks. Ao Nang-området med sine bounty-strande. Her finder du et stort udvalg af hoteller, resorts, bungalows, etc. i alle prisklasser og kategorier hos Skyscanner.
16. november er opholdet på Koh Lanta forbi og I flyver fra Krabi tilbage til Bangkok, hvor I over middag indlogerer jer på det 4-stjernede Royal Princess Larn Luang Hotel i hjertet af Bangkok. I har nu resten af dagen og aftenen til at udforske denne spændende storby med sine flydende markeder, templer, folkeliv, Chinatown, etc.
Næste formiddag tager I flyet tilbage til København, hvor I på grund af tidsforskellen lander allerede kl. 16:55 samme dag.