Oplev Lübeck fra sejlende bus for kun 610 kr. inkl. 2 dage med overnatning på 4-stjernet wellness-hotel inkl. morgenmad og gratis afbestilling


Kunne du tænke dig at opleve en af Tysklands smukkeste byer på en helt ny og spændende måde? Og samtidig forkæle dig selv med et spaophold på et lækkert, 4-stjernet hotel. Så pak bilen med familie og venner og sæt kursen mod Lübeck – blot en time syd for Putgarden og 2 timer fra grænsen ved Frøslev.

Byrundtur i sejlende bus

I Lübeck kan du nu se byens attraktioner gennem vinduerne fra en ny og meget anderledes attraktion. Du kan nemlig tage på byrundtur med amfibiebussen fra Splash Tours. Den nøjes ikke med at køre turisterne rundt i gaderne, men til stor glæde for gæsterne i bussen – og til stor overraskelse for turisterne uden for bussen – kører den også ud i vandet. Turen gennem byen foregår således både til lands og til vands.

Turen med amfibiebussen fra Splash Tours tager omkring 60 minutter.

En tur koster 24,50 EUR for voksne og 16,50 EUR for børn og unge.


Hoteltilbud

Hotel Hanseatischer Hof****

Prisen pr. nat for 2 voksne inkl. morgenmad er 774 kr., dvs. 387 kr. pr. person. Jeg har i dette eksempel valg et ophold fra 6. – 7. marts, men der er masser af andre datoer til denne pris resten af året. De dyreste priser finder du i industriferien i juli, hvor prisen er lige under 1.100 kr. for et dobbeltværelse med morgenmad og spa-adgang.

Om hotellet…

Dette elegante hotel ligger i gåafstand fra Holstentor og den gamle bydel. Hanseatischer Hof Lübeck har store værelser og et enormt spaområde på 2700 m² med bl. a. indendørs pool, finsk sauna og dampbad. Adgang er forbeholdt gæster over 16 år.

Der serveres en stor morgenbuffet med friske æggeretter og vegetariske retter hver morgen. Om aftenen kan du bestille nordtyske specialiteter i hotellets restaurant eller lettere anretninger i brasseriet.

Som gæst på Hanseatischer Hof har du gratis adgang til poolen og saunaområdet i Bella Vita Spa. Du kan desuden få massage- og skønhedsbehandlinger.

Hotellet har et enormt spa-område med bl.a. finsk sauna og dampbad…

– og indendørs, opvarmet pool …

 

Prisberegning

Transport

Lübeck ligger blot 1 times kørsel fra Puttgarden og 2 timer fra den dansk-tyske grænse, så det er nemmest og hurtigst at tage bilen – så har du også plads til det, du evt. måtte købe på hjemturen i grænsekioskerne.

 

Billeder fra rundturen…

 

 

 

 

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *