Champoluc er en del af skiområdet Monte Rosa Ski – et af de bedste skiområder i verden. Her har du adgang til 180 pistekilometer og et sammenhængende liftsystem, der gør det nemt at komme rundt i området. Uanset om du er nybegynder eller er en erfaren skiløber, så finder du det hele i Champoluc.
Du kan løbe på ski i helt op til 3.260 meters højde, hvilket gør området til et af de mest snesikre i Europa. Der findes 47 km blå pister, 123 km lange, brede røde pister og 10 km sorte, og har du lyst til at løbe uden for pisterne, kan du glæde dig over noget af det fedeste off-piste i Alperne. Med masser af sne og kun ganske få mennesker på pisterne. Og alt sammen utroligt lave priser – både før og efter jul!
Byen Champoluc ligger som en uspoleret perle i Ayas-dalen og er en traditionel bjerglandsby med smukke, gamle huse, der er mange hundrede år gamle og en dejlig afslappet atmosfære, noget helt, helt andet end de franske skibyer i glas og beton.
Flytilbud
København – Torino 15.-19.december:
Vent venligst til søgemaskinen er helt færdig – den laveste pris kommer typisk til sidst i søgningen.
Jeg har som eksempel valgt en afgang med direkte fly fra København til Torino onsdag den 15. december med hjemrejse søndag den 19. december, så du har mulighed for at tyvstarte sæsonen og få ski på fødderne før jul. Har du lyst til en tur mere – eller vil du blot vente til efter jul – har jeg en god nyhed til dig: Der er rigtig mange flyafgange i både januar, februar og marts til priser mellem godt 400 og 1.000 kr. for en returbillet med direkte fly, som du kan se af oversigten herunder.
Billige flyafgange København – Torino
Alle priser er fra 27-10-2021
Ovennævnte priser er fundet hos Skyscanner. Når du er inde på deres bookingside, indtaster du blot datoer og ønsket antal personer.
Hoteltilbud
Prisen på 2.488 kr.er for to personer i dobbeltværelse, dvs. 1.244 kr. pr. person.
Jeg har som eksempel valgt Residence Les Coupoles, der byder på wellness-center med indendørs swimmingpool og dejlige, veludstyrede lejligheder. Hotellet ligger i Champolucs centrum – kun 350 m fra Crest-svævebanen til skiområdet Monte Rosa.
Samtlige lejligheder har opholdsområde med tv og fuldt udstyret tekøkken. Derudover bydes der på balkon med bjergudsigt.
Der serveres dagligt en varieret morgenbuffet. Denne serveres i morgenmadsrestauranten og omfatter lokale produkter. Morgenmaden er med i prisen.
Wellness-centret byder på sauna og spabad. Der findes skiopbevaringsrum ved skiliftene.
Les Coupoles Residence byder på gratis WiFi og gratis parkering. Den offentlige skibus stopper blot 150 m derfra.
Skulle hotellet vise sig at være udsolgt, kan du prøve at kigge i nedenstående liste med andre, ledige hoteller i Champoluc-området.
Andre overnatningsmuligheder i Champoluc
Billeje
Der er kun godt 100 km fra lufthavnen i Torino til hotellet, så det nemmeste er at leje en bil i lufthavnen. Det er i øvrigt ganske billigt!
Det koster 1.087 kr. i alt at leje bilen i 4 dage, dvs. 544 kr. pr. person.
Inde på bookingsiden kan du evt. vælge en anden og/eller større bil, så du får den bil, der præcist svarer til dine behov.
Priseksempel: