Kan du rejse den 2. oktober har du mulighed for at tilbringe en uges ferie i det sydlige Portugal på det 3-stjernede Burgau Beach Hotel til en uhørt, lav pris.
Ryanair tilbyder direkte fly fra Billund til Faro den 2. oktober med hjemrejse den 9 for 566 kr i alt – se neden for. Du kan også rejse 3. oktober med hjemkomst den 10. for 634 kr i alt pr. person.
Hotellet ligger på en klippetop med udsigt over fiskerbyen Burgau og stranden. Der er både haveanlæg, solterrasse og swimmingpool – og ni golfbaner i området.
Alle værelser har eget bad, satellit-tv og køleskab. En del værelser har desuden balkon med havudsigt. Et dobbeltværelse koster 132 kr. i døgnet for to personer med morgenmad.
Prøvebooking af hotelophold hos Hotelopia
Prøvebooking af flybilleter hos Ryanair
Virkelig godt tilbud. Har du et bud på hvordan man bedst kommer til og fra hotel?
Hej Jørgen,
Jeg ville leje en bil i Faro Airport gennem http://www.hispacar.com. En Peugeot 107 koster kr. 455 for en uge primo oktober med ubegrænset antal km og forsikring.
Med venlig hilsen,
Bjørn/Rejsepiraten