Val ’d’Isère anses af mange for at være verdens bedste ski-destination. Den hører også til i den dyre ende, ikke mindst i børnenes vinterferie i uge 7. Her skal du ifølge skisport.dk betale mellem 7.545 kr. og 34.649 kr. pr. person for en uge inkl. fly fra København og liftkort. Eller fra 30.000 til over 100.000 kr. for en familie på fire. ..! Vi har derfor taget de kreative briller på og skruet en rejse sammen, hvor du for en uge kan nøjes med kr. 2.315. Det er ganske vist uden liftkort og du flyver fra Hamborg i stedet for København (men det er jo mindst lige så hurtigt og nemt for en jyde eller en fynbo). Til gengæld gælder prisen for op til 4 voksne, og I kommer til at bo i en veludstyret lejlighed i Val d’Isères centrum med 2 soveværelser, 150 m fra pisterne og butikkerne.
Skiferie i Val d’Isère i uge 7 inkl. fly, lejlighed og lejebil til kun kr. 2.315
- Udrejse: 06.02 kl. 14:05 – 15:40
- Hjemrejse: 13.02 kl. 16:15 – 17:55
- Alternativ: Udrejse 08.02 kl. 14:25 – 16:10, hjemrejse 15.02 kl. 16:45 – 18:30. Merpris kr. 137 pr. person
- Afgangslufthavn: Hamborg
- Ankomstlufthavn: Geneve
- Flyselskab: Germanwings
- By: Val d’Isere
- Lejlighed: Residence La Balme, 4 personers lejlighed i centrum med veludstyret køkken, 2 soveværelser og parkering
- Andre lejligheder: check venligst www.homeaway.dk
- Bedømmelse: 4/5 på homeaway.dk
- Lejebil: Opel Astra eller tilsvarende
- Afstand til hotellet: 223 km – køretid ca. 2 timer og 40 min
- Prisen er baseret på, at 4 personer rejser sammen
- Pris pr. person: kr. 2.315
Val d’Isère og Tignes udgør et formidabelt skiområde med masser af udfordringer for skiløbere og snowboardere på alle niveauer. Området er utroligt natursmukt og kaldes L’Espace Killy efter byens berømte søn Jean-Claude Killy, der blev 3-dobbelt, olympisk guldvinder i 1968. Det er et af de højst beliggende i Europa og derfor også et af de mest snesikre med en unik kombination af præparerede løjper og offpiste. Der findes måske nok større skiområder i verden. Men få, om nogen, slår kombinationen af alt det, du finder her. Val d’Isère er samtidig en ægte, fransk bjergby med intim atmosfære, gode restauranter, cafeer, barer og butikker, mens Tignes er langt nyere, bygget specielt med focus på vintersportsaktiviteter.
Den rejse, vi har skruet sammen til dig, er med afgang fra Hamborg Lufthavn kl. 14:05 fredag den 6. februar og ankomst i Geneve kl. 16:10, hvor du henter din lejebil. Det betyder, at du kan være fremme i lejligheden i Val d’Isère kl. ca. 19:30 – og glæde dig til de næste 6 dages skiløb. Du kan også vente med at tage afsted til søndag den søndag den 8. februar og hjem igen den 15. februar, så sparer du en feriedag. Merprisen er i skrivende stund (22. november) kun kr. 137.
Prøvebooking af fly:
Prøvebooking af lejlighed:
Prøvebooking af bil: