På de smukke kyster lige nord for Mombasa finder du kridhvide strande, turkisblåt hav og vajende kokospalmer. En eksotisk badeferie bliver ikke bedre end her, hvor du også finder masser af strandhoteller i verdensklasse, 3 golfbaner af høj kvalitet og utallige tennisbaner. På havet er der mulighed for spændende dybhavsfiskeri, samt snorkling og dykning på verdens næstlængste koralrev ud for kysten. Er du til byliv, kan du tage ind til Mombasa og shoppe i byens gamle bydel og hygge dig med en god middag og en drink på et af byens mange spisesteder. Og holder du af safari, er der kun 2 timers kørsel til den smukke nationalpark Shimba Hills med elefanter, løver, leoparder, aber, bøfler og giraffer i massevis.
Rejse til Kenya-kysten med all inclusive
Jeg har i mit eksempel valgt en flyafgang fra Hamborg den 30. april med hjemrejse 9. maj og ankomst den 10. maj i Hamborg. Jeg har fundet tilbuddet på Tysklands største rejsehjemmeside ab-in-den-urlaub.de, hvilket er årsagen til, at prisen er i euro. De 953 euro pr. person svarer til 7.100 kr. Hjemmesiden er utrolig nem at bruge og er du ikke perfekt til tysk, bruger du bare oversætteren på din tablet, iphone eller PC – og du har en hjemmeside på dansk, som er særdeles let at bruge – med nogle priser, som er markant lavere end i Danmark.
Der er masser af andre afgange at vælge imellem i både marts, april og maj. Du bruger bare lavpriskalenderen på bookingsiden.
Neptune Beach Resort ligger blot 14 km nord for Mombasa City, Kenyas næststørste by, fuld af atmosfære og eksotiske oplevelser og afgjort et besøg værd.
Samtlige ferieboliger har egen balkon, aircondition, satellit-tv, kaffe- og tefaciliteter, veludstyret badeværelse og så er der fri wifi overalt på resortet.
Der serveres en bred vifte af lækre buffetretter på hotellets restaurant samt et stort udvalg af drikkevarer og forfriskninger – alt sammen som en del af all inclusive-pakken, så du slipper for at skulle have penge op af lommen i din ferie.
Billeder fra hotellet og dets omgivelser