Den smukke, græske ø Kos er et populært rejsemål blandt solhungrende danskere. Øen er kendt for sine mange, smukke sandstrande, hyggelige landsbyer, taverner, historiske attraktioner – og et behageligt, solrigt klima. Kos er en ø for både den opdagelsesrejsende og livsnyderen – her er det lige så normalt at nyde livet på en afsidesliggende strand som at lade sig inspirere af øens spændende historie, besøge en af de små bjergbyer, tage på sejlture til de nærliggende øer – eller nyde den gode mad og gå på vinsmagning.
Alt det kan du opleve i skolernes efterårsferie til en utrolig lav pris. Bl.a. fordi flyselskabet Corendon har superlave priser på flybilletter i forbindelse med sin startup her i Danmark. Så lave priser holder erfaringsmæssigt kun i få dage.
FLY
Billund – Kos 18. – 25. oktober
København – Kos 14. – 21. oktober
HOTEL
Et dobbeltværelse med morgenmad og gratis afbestilling koster 176 pr. nat eller 1.232 kr. for hele opholdet. Dvs. 616 kr. pr. person.
Prisoversigt
Hotel Cleopatra Classic***
Dette hyggelige familiehotel ligger blot 100 m fra Kardamena-stranden og tilbyder bl.a. pool med poolbar og separat børneafdeling. Samtlige værelser er smagfuldt møbleret og har bl.a. satelit TV og minikøleskab.
Hver morgen serveres continental breakfast i hotellets restaurant (inkluderet i prisen). Gæsterne kan desuden nyde drinks, cocktails og lette måltider ved bordene langs poolen – og wifi uden beregning
Hotellet ligger kun 100 m fra Kardamenas centrum – og 8 km fra lufthavnen, mens hovedbyen Kos ligger 26 km væk.
Transport
Der er som nævnt kun 8 km fra lufthavnen til hotellet, så det er billigt, nemt og hurtigt at tage en taxi.