Har du svært ved at komme i julestemning? Så får du en mirakelkur her: Pak bilen med familie og venner og sæt kursen mod Lübeck – blot en time syd for Puttgarden og 2 timer fra Flensborg. Her venter 2 spændende dage i en af Nordeuropas smukkeste julebyer – og masser af forkælelse på et lækkert, 4-stjernet spa- og wellness hotel. Den slags luksus koster normalt – men ikke her! Prisen for det hele? Kun 337 kr. pr. person – eller mindre end en flaske vin på en god, dansk restaurant.
I Lübeck bliver I budt velkommen til et gigantisk julemarked med mange hundrede boder med alt fra tekstiler, nisser, keramik til førsteklasses Lübeck marcipan. Her er juleaktiviteter for hele familien, masser af festlige julelys, julestjerner og pyntede juletræer – og en duft af gran, brændte mandler og Glühwein. Det hele sker omkring Rathausmarkt, Koberg og Breite Strasse i centrum af Lübeck. Mens det historiske julemarked ved St. Marien Kirche bestemt også er et besøg værd.
Hoteltilbud
Hotel Hanseatischer Hof****
Prisen pr. nat for 2 voksne er 774 kr., dvs. 387 kr. pr. person.
Denne pris gælder i hele november og december bortset fra fredage og lørdage fra 26.11 og frem til jul!
Dette elegante hotel ligger i gåafstand fra Holstentor og den gamle bydel med rådhuset og julemarkederne. Hanseatischer Hof Lübeck har store værelser og et enormt spaområde på 2700 m² med bl. a. indendørs pool, finsk sauna og dampbad. Adgang er forbeholdt gæster over 16 år.
Der serveres en stor morgenbuffet med friske æggeretter og vegetariske retter hver morgen. Om aftenen kan du bestille nordtyske specialiteter i hotellets restaurant eller lettere anretninger i brasseriet.
Som gæst på Hanseatischer Hof har du gratis adgang til poolen og saunaområdet i Bella Vita Spa. Du kan desuden få massage- og skønhedsbehandlinger.
Andre hoteller i Lübeck
Skulle Hanseatischer Hof være udsolgt, findes der en række andre, gode overnatningsmuligheder i Lübeck – se overigten her:
Transport
Lübeck ligger blot 1 times kørsel fra Puttgarden og 2 timer fra den dansk-tyske grænse, så det er nemmest og hurtigst at tage bilen – så har du også plads til det, du evt. måtte købe på hjemturen i grænsekioskerne.